søndag den 28. august 2011

Weekenden!

Som de fleste nok har hørt har orkanen Irene været forbi her i weekenden, der er dog ikke sket større skader her i området, men jeg har hørt at North Carolina og New York var hårdt ramt af orkanen. 

Planen for weekenden var, at jeg lørdag skulle hente Sara i Laurel (ca. 40 minutter fra hvor jeg bor), hun skulle så sove hos mig og vi skulle et smut til Washington DC med en anden dansk au pair Tanja :-) 
Jeg hentede Sara tidligt lørdag formiddag, da vi ville være sikre på, at vejret var nogenlunde, da jeg skulle hente hende. Det blæste en del og regnede rigtig meget, hvilket også påvirkede trafikken på high way'en, folk kørte meget langsomt, og det tog altså lidt længere tid at komme frem og tilbage. 
Men i hvert fald brugte vi lørdagen på bare at hygge og Sara snakkede med en mulig kommende værtsfamilie.
 Sara er dog i rematch, hvilket betyder, at hun skal have en ny familie, da hun ikke føler sig tilpas i sin nuværende familie - det er sejt, hun giver det en chance mere på trods af sin dårlige oplevelse med sin nuværende familie! :-) 

Om aftenen lavede Sara og jeg hjemmelavede pizza, det så ud til (til at starte med) at gå rigtig galt, da dejen var meget smattet og ikke som en rigtig dej, vi ser derhjemme, men familien blev ved at sige, at det så fint ud og vi bare skulle putte lidt mel på kagerullen inden vi rullede dem ud. Det skal lige siges, at det er en gluten-fri dej, da den ældste, Brent, har gluten allergi, hvilket måske kan være årsagen til, at dejen ikke blev som vi er vant til at se den. 
Men vi fik i hvert fald rullet den her dej ud på nogle plader, smidt lidt topping på og puttet den i ovnen og til vores store overraskelse, blev det faktisk en succes ;-) wuhu!!
Efter maden spillede vi monopoli med hele familien - et evighedsspil! Alle var dog ret trætte omkring kl. 22, så vi valgte at stoppe, så vi kunne gå i seng. 

Søndag morgen stod Sara og jeg op omkring kl. 10, kørte i et supermarked, så jeg kunne få noget hostesaft (jeg er begyndt at få ondt i halsen igen, det er vildt irriterende!!), Sara købte noget morgenbrød, vi tog på starbooks, fik noget at drikke, gik på Subway for at købe Cookies og kørte hjem - det skal lige siges, at alle butikkerne ligger lige op og ned af hinanden. 
Vi fik lidt morgenmad, gjorde os klar og mødtes med Tanja på Rockville metro station. 

Så gik turen ellers til DC, dog en lidt skuffende oplevelse må man nok sige!
Vi kunne ikke finde nogen shoppingsteder eller rigtige shoppingcenter, så vi besluttede at tage med sightseeing bussen, og yes endelig var det hvide hus dér, troede Sara og jeg i hver fald - HA HA! 
Men nej, det er det så ikke. Er det en eller anden regeringsbygning, eller hvad er det? Pas! Jeg ved det ikke!
Bygningen Sara og jeg troede var "Det Hvide Hus"
Det fik vi meget sjov ud af, og vi kørte rundt med den her sightseeing bus for at finde Det Hvide Hus, og ENDELIG fandt vi det langt om længe, og så er det bare 500 m fra os og det var virkelig skuffende, at man ikke kunne komme tættere på (jeg fortalte dog min værtsmor tidligere om vores oplevelse, hvortil hun svarede: "I skulle bare have været gået om på den anden side, dér er det meget tættere på. Og jeg skal nok fortælle jer, hvor der ligger nogle lækre shoppingsteder, for det er noget man skal vide") 
"Det Hvide Hus" meeeeeget langt væk! Og Obama var ikke engang ude på balkonen og hilse???!
Men alt i alt hyggede vi os og havde lidt sjov ud af, at Sara og jeg virkelig havde dummet os!
Det var fint nok lige at have prøvet at gå lidt rundt på egen hånd, og så kan vi altid komme tilbage for at shoppe. Tanja og jeg har allerede aftalt at tage derind igen snart, hvor vi gerne vil se et "Spy Museum" altså et spion museum, meget interessant og så vil Tanja meget gerne se Madame Tussauds - og det er jo altid en god oplevelse, så den er jeg med på!

Pigerne, jeg var i DC med :-) Fra venstre; Tanja, Sara og jeg

Derudover har jeg forelsket mig i en ny butik kaldet "Victoria's Secret", som jeg ikke har hørt om før jeg kom herovre, faktisk præsentere Melanie, den tyske au pair, som er rejst hjem, mig for den og jeg elsker den! De har alle former for undertøj og nattøj!! - Jeg har lovet Melanie, at oversætte det til engelsk, hver gang jeg nævner hende, hvilket jeg synes er fair nok, hun fatter jo ikke en brik af dansk, ligesom jeg ikke fatter en brik af tysk :D (Translation: I just fall in love with a new store called "Victoria's Secret", I have never heard about that before I came here, actually Melanie, the german au pair, who left, introduced me to the store and I love it! It has all kinds of underwear and sleeping clothes! - I promised Melanie to translate every time I mention her name, which is fair, 'cause she doesn't get anything when I write in danish, as I don't get anything when she write in German :D)

Men i hvert fald fandt vi da dén butik, som ligger rigtig mange steder rundt omkring i USA, jeg fik da lige købt en ny BH og et nyt sæt nattøj - herovre sover jeg i nattøj, ja, for der er skide koldt pga air konditionen! Derudover fandt jeg også ENDELIG et Vogue blad! Et amerikansk modeblad - har dog lige opdaget, at det hele er på italiensk! FAIL :D årh, altså! 
Men jeg kan da stadig kigge billeder og tjekke de nyeste modetrends ud ;-)
Dejligt, dejligt deeejligt!

 Imorgen begynder hverdagen, drengene starter i skole i morgen. Brent møder omkring kl. 8 og Jonathan møder først 8.45. Brent bliver hentet og bragt tilbage af skolebussen, da hans skole ligger lidt længere væk end Jonathans skole, som er lige rundt om hjørnet :-) 
Jeg har styr på, hvordan deres madpakker skal ordnes og glæder mig bare til at hverdagen kommer igang :-)
I morgen har jeg planer om at skulle i banken, da jeg endnu ikke har fået mit kredit kort og så kan jeg ikke få min amerikanske netbank til at virke, og de fatter ikke en brik af, hvad jeg forsøger at forklare dem, når jeg ringer for at snakke med dem, SÅ IRRITERENDE!

Men nu vil jeg smutte til køjs, hyg jer alle sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar