mandag den 19. september 2011

Jeg er faktisk ret langt væk.....

Jeg må ærligt indrømme, at det ikke rigtig er gået op for mig, hvor langt væk jeg er fra familie og venner.. Det er faktisk lidt underligt.
Men jeg tænker, at det nok også er et bevis på, at jeg faktisk har det rigtig godt herovre og føler mig hjemme i omgivelserne :-)
Alting er også bare så nemt, da vi jo har skype og jeg har benyttet mig rigtig meget af det - det er en skide god måde at snakke med familie og venner på samtidig med, at man kan se dem.
Jeg snakkede med en af mine nærmeste veninder, Sofie Amalie, i sidste uge - og vi snakkede sammen som om intet var anderledes - det er det jo egentlig heller ikke. Udover, at jeg lige sidder på den anden side af jorden. Det er en skøn følelse, at kunne sladre med sine veninder i Danmark, selvom man sidder på den anden side af jorden ;-) jeg elsker jer!


Weekenden: 
Weekenden har stået i sportens tegn, da drengenes Baseball, Basketball og Football sæson er startet op igen :-) Brent har travlt med både Football og Basketball, og Jonathan nøjes pt med Baseball og noget der hedder Flag Football, som ikke er helt så voldsomt og aggressivt som almindelig Football (dvs uden tacklinger osv.)
Lørdag kl. 11 mødtes jeg med Tanja, som også er en dansk au pair, der ikke bor så langt fra mig, på iHop (en lækker restaurant, hvor man kan få en lækker morgenmad) :-) Her spiste vi pandekager, bacon og æg - det var super lækkert! Og rigtig dejligt med noget dansk selskab! Tanja tog med til Brents Football kamp, super spændende - men det var ikke meget vi forstod af reglerne :D selvom vi intenst forsøgte. Vi endte dog med at forstå at kampen var meget tæt, men Brents hold desværre tabte. Derefter var vi hjemme og hente hver vores bil, hvorefter vi tog ind til byen og fik noget mad og gik en tur i biografen for at se: Crazy, Stupid, Love. Og den kan da kun anbefales! Hylende morsom :D og utroligt nok... jeg savnede ikke engang undertekster!!!! ;-)
Søndag sov jeg længe, fik skypet med søde Simone og min kære faster. Derefter gik turen til Brents Basketball kamp, som de desværre tabte meget stort - det skal lige siges, at Brent ikke har haft særlig meget tid til at træne Basketball, eftersom han lige er startet på Football og prioterer det meget højere. Dog var det stadig en meget skuffet dreng, vi havde med hjem i bilen.
Vi nåede lige at træde ind ad døren og så gik turen til Jonathans Baseball kamp - meget spændende, men en utrolig lang kamp på ca. 2 timer, da de jo ikke er særlig gamle og altså ikke rammer bolden hver gang ;-) Jonathans hold gik hjem med en overbevisende sejr! Spørg mig ikke om resultatet, det husker jeg ikke :D

Den kommende måned
Det bliver en oplevelsesrig måned, jeg går mig i møde. På lørdag tager jeg til New York for at besøge Sara, en anden dansk au pair, som oprindeligt boede i mit område, men valgte at gå i rematch, da hun ikke følte sig så godt tilpas hos familie. Hun er nu endt hos en skøn familie i New York, som jeg skal møde på lørdag, og så skal New York selvfølgelig udforskes endnu engang, og det er nok heller ikke helt uundgåeligt, at jeg får brugt lidt penge på shopping ;-)
Derudover har jeg aftalt med et par danske veninder, at vi da lige tager en weekend i Las Vegas fra d. 21. oktober til d. 23. oktober - det bliver simpelthen så vildt! Og jeg glæder mig ekstrem meget :D

Livet som amerikaner
Jeg må nok sige, at jeg føler mig meget amerikansk, når jeg kommer gående ud fra Starbucks med en varm kakao i den ene hånd, bilnøglerne og indkøbsposerne i den anden hånd - der er sgu lidt Sex and the city over det ;-)
Og jeg elsker elsker ELSKER alle deres sladder magasiner herovre, jeg køber ca. 2-3 stykker om ugen ;-) hihi...

Lidt billeder fra weekendens aktiviteter: 
Ja, vi holder så med de røde ;-)





Ret vildt sportsgren :-)

Nogen der evt. kan forklare denne tavle? :D

Et skuffet hold efter nederlaget..

Jonathan i position! Han klarede det så godt :-) 


Super sej gut!

Det var alt for mig for denne gang :-) Håber I har det godt derhjemme!



1 kommentar:

  1. Ih, så bliver man nævnt med navn og det hele :-)
    Søde <3
    Fine billeder!

    SvarSlet