Jeg ved, at jeg allerede har inspireret en masse piger til at blive au pairs. Jeg får det hele til at lyde så dejligt, idylisk og uden problemer, der er dog altid et "men" ;-)
Og piger, det er ikke for at skræmme jer, jeg vil selvfølgelig helst fremhæve det positive ved mit ophold, men der er bare nogle gange, hvor man tænker: "hold kæft, hvor jeg keder mig", "hold kæft, hvor er de lorte unger irriterende, hvorfor gør de ikke bare som jeg siger???!" eller "jeg gider ikke mere, jeg går fandeme i rematch" og ja, jeg har været igennem ALLE 3!
Mine drenge er jo henholdsvis 10 og 13 år, hvilket vil sige, at når de kommer hjem fra skole er det lektietid, og det er altså ikke altid helt nemt. Jeg kan ligeså godt sige det; jeg føler mig sgu lidt mor-agtig, når jeg har en diskussion mht lektier med ham på 13 - og jeg kan da godt tænke; "okay, der er faktisk kun 6 års forskel på Brent(den ældste) og jeg". Som regel respekterer han mig! Ja, jeg sagde "som regel".. For hvis Brent har en af de her nedtursdage, hvor han er kommet alt for sent i seng dagen før og aller mest bare har lyst til at lægge sig ind i sin seng og sove, så er han ikke rigtig til at arbejde med!
Her kan det være rigtig svært at bevare roen, men det bliver man bare nødt til - det kan godt være, han ikke får lavet så mange lektier, men det vigtigste er, at han ikke sover og at han i det mindste kommer igang med sine lektier!
Det kan godt være rigtig frusterende, men man skal hele tiden huske på ikke at tage det personligt, og det er ikke fordi han hader dig eller ikke respekterer dig, han har bare en dårlig dag. Og igen - hvordan var man selv om 13 årig?
Én ting man skal huske på som au pair, som man ikke rigtig får gjort klart af hverken sin kontaktperson i Danmark eller på au pair skolen (according to my point of view) er, at herovre råber man ikke/hæver man ikke stemmen over for sine børn, uanset, hvad de gør. Herovre mener mange forældre, at det er vigtigt, at man hele tiden bevarer roen og overblikket. De mener, at ser børnene en arrig reaktion synes de bare det er endnu sjovere at blive ved med at provokere dig - det kan jeg fra et synspunkt godt se det rigtige i, men alle børn har fortjent en skideballe i ny og næ, men det er ikke sådan det bliver gjort herovre. Herovre sætter man sig ned, stille og roligt og forklarer sit 10-årige barn (eller 5 årige barn for den sags skyld), hvor meget det ødelægger gulvet, når man hælder juice ud over hele gulvet (med vilje). I mit hoved er et barn da fuldstændig ligeglad med, hvorfor/hvordan gulvet går i stykker, når man hælder juice på det - det er jo bare sjovt, ergo sker det som regel igen.
Det skal man være meget indstillet på når man kommer herover - det med at hæve stemmen, det er ikke noget man gør overfor børn.
En dag, hvor de bare kører - drengene laver deres lektier osv, så kan jeg faktisk godt tænke: "hold kæft, hvor er det kedeligt, det her", men på den anden side - jeg får 1000 kr for det om ugen ;-) det er altså ikke dårligt (skattefrit)! Jeg får kost, logi, bil, eget værelse, bad, gjort værelse rent osv. Det er altså luksus! Jeg har fri hver dag mellem 9 og 15, og skal bare sørge for at ordne lidt aftensmad til dem.
Jeg har altid været meget glad for at lave mad, så dette er ikke et problem for mig. Familien er meget imponeret over, hvor meget forskellig mad, jeg kan lave - og de tror jeg gør noget "magisk", når jeg laver pasta/spaghetti, men jeg putter altså bare salt i vandet, inden jeg koger det :D
Jeg fik at vide, at faderen kunne lave mad - mh, han kan lave spaghetti & kødsovs og så kan han da også lave pulver kartoffelmos, yes yes! ;-) Den ene weekend, måtte jeg hjælpe ham med at stege en bøf, han kunne ikke forstå, hvorfor den blev så sort uden på og stadig var så rød indeni, hvor jeg foreslog ham evt. at skrue ned for varmen, så den kunne blive stegt indeni :D Amen, altså..
Amerikanere er de sjoveste og rareste mennesker, jeg har mødt - men det der med at lave mad, det ved de altså ikke, hvad er :D og det er en gåde for dem!
Mht det med kartoffelmosen, så er Tanjas værtsmor helt overbevist om, at det da tager hele dagen at lave kartoffelmos fra bunden, så det bliver man da nødt til at stå op kl. 8 om morgenen for at lave, for at have det færdigt til aftensmadstid :D jaaaaaae... deeeet skal man så ikke ... rigtig :D
Jeg vil forsøge at lave et indlæg i løbet af næste uge med underlige ting, som mere eller mindre er gået hen og blevet "normalt" for mig, fordi jeg ser/oplever det hele tiden - billeder medfølger!
Èn ting kan jeg i hvert fald slå fast efter kun 2 måneder herovre; Amerikanere har en meget anderledes kultur i forhold til den danske, men det er meget nemt for en dansker at tilpasse dig, fordi kulturen er meget "doven" på den led, at de fleste amerikanere har folk til at gøre alt for dem, de har rengøringsdame, havemænd, automatgear(ja, det mener jeg er en dovenskab!!) og man får endda pakket sine poser i supermarkedet!
Pointen er altså; en middelklasse (og op efter) amerikaner ville ALDRIG kunne overleve bare 1 måned i Danmark - du skal simpelthen klare for mange ting selv :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar