mandag den 17. oktober 2011

Det var så den weekend....

Bob: "Nå, Sofie... Er du nervøs for weekenden?"
Sofie: "Hmm.. Nej, ikke rigtig. Jeg er mere nervøs for at køre Monicas bil"

MEN... Jeg klare det sgu ;-)
Puha for en weekend, og klokken er nu 7.45 og jeg har ca. fået 6 timers søvn i nat. Oh God!

Sagen er den, at Monica og Bob (mine værtsforældre, hvis nogen snart skulle være i tvivl) har været på weekend ophold i Virginia her i weekenden og jeg sagde derfor ja til at tage mig af drengene hele weekenden - skøn weekend, jeg har bare ikke fået så meget søvn...
Fredag lagde ud med, at de tog afsted omkring kl. 13, og Brent efter skole for at spille Football med nogle venner, hvorefter jeg så skulle hente ham inden han skulle til fødselsdag/sleepover hos en ven.
Jonathan havde haft feber dagen før og havde ikke været i skole om fredagen, men han havde det fint hen ad aftenen, så vi tog ud og spiste og i biografen og så "Real Steel" med Viktoria og Alex(Viktorias værtsbarn). Det var rigtig hyggeligt, og jeg må nok indrømme, at jeg var rigtig stolt af Jonathans opførsel - han var den bedste dreng hele aftenen!
Jeg fortalte ham også om aftenen, hvor stolt jeg var af ham og hans opførsel hele aftenen, og hvor stolt jeg var af, at han var mit værtsbarn :-) så fik jeg lige et stort kram inden han lagde sig til at sove - så var jeg altså solgt!

Lørdag skulle Brent hentes omkring kl. 11 fra sin sleepover, vi hentede ham og kørte ham hjem, hvor efter Jonathan og jeg lige hurtigt tog et smut i Mall'en (vores shoppingcenter) for at finde en gave til Bob, som har fødselsdag idag (søndag) :-) Jonathan fandt en lille bod, hvor han kunne få lavet en kop med den skrift han ville have - så han fik lavet en kop med skriften "Happy Birthday Dad" - rigtig fint!
Om aftenen havde Brent en Bar Mitzva (jødisk konfirmation) og skulle køres til en bus i Bethesda omkring kl. 16.30 sammen med en ven, som var her omkring kl. 14.
Da de var kørt til bussen tog Jonathan, hans ven James og jeg ud og spiste på en japansk restaurant kaldet Ziki Japanese Steak house - det er ligesom man ser dem i film, hvor kokkene står inde i midten og alle gæsterne står ude omkring, og så de står og kaster rundt med alt deres grej, så fedt! Desværre var der ingen ledige pladser, så vi måtte nøjes med et "almindeligt" bord.
Fandt lige et billede på nettet :D
Men jeg må nok indrømme, at Jonathan da virkelig var en pain in the ass den her aften, han råbte og skreg som en vanvittig, og jeg var ved at blive sindssyg af ham!
Jeg forklarede ham i bilen, at han virkelig havde givet mig hovedpine og han virkelig havde været irriterende! Han undskyldte og sagde, at det selvfølgelig ikke var meningen..

Viktoria kom senere på aftenen for at se film, spise is og donuts. Hun blev, mens jeg hentede Brent fra bussen kl. 23.30 sammen med sine tre venner, da jeg ikke brød mig om, at Jonathan var alene i huset, selvom han sov.

Da vi kom tilbage gik Viktoria hjem i seng, jeg gik i seng og drengene lagde sig ned i stuen nedenunder og startede ellers på at spille X-box.
Jeg vidste, at jeg skulle tidligt op, da den ene af drengene blev hentet allerede kl. 7.30, så jeg lagde mig så småt til at sove. Da jeg har lagt mig allerbedst til rette og faktisk er faldet i søvn ringer min telefon, og klokken er 1 om natten, hvad fanden sker der for at ringe på det tidspunkt?! Det er så faderen til drengen, der skulle hentes kl. 7.30, som da liiige ville ringe og sige, at han først hentede ham kl. 8.. HVAD MED AT SENDE EN SMS? Oh GOD! Der blev jeg rimelig irriteret......

Søndag morgen stod den på amerikanske pandekager med chokoladestykker (det er en søndags tradition). Drengene blev så småt hentet, og Jonathan blev kørt i Religious School omkring kl. 9.30. Jonathan havde en Baseball kamp kl. 12.30, som hans Baseball vens forældre ville tage ham til og Brent blev hentet omkring kl. 14, fordi han havde en Basket kamp. I mellemtiden var Tanja kommet, vi gjorde os klar til Halloween party'et, super sjovt faktisk og tog ellers afsted.
Det var egentlig hyggeligt nok, da vi fik set lidt til de andre au pairs og min danske LCC, Anne.

Jo forresten... Tanja og jeg har opdaget et meget underligt fænomen herovre, amerikanere går i sauna med tøj på, yderst underligt! :D Jeg føler mig i hvert fald meget utilpas, når jeg efter et bad i fitness centeret går ind i saunaen med mit håndklæde omkring mig og så der sidder 2-3 kvinder fuldt påklædt med enten deres iPod, sladder magasin eller mobiltelefon - altså, er det mig eller dem der er mærkelig? :D :D
Vi spurgte Anne om dette fænomen, og hun synes altså også det lød meget besynderligt, men dog ikke noget hun har oplevet..



Lidt billeder fra weekenden:
Jonathan, der følte sig yderst sej med mine solbriller! ;-)

Tanja :D

KAGE!!!

KAAAAGEEE!! :D 

Jae,.... jeg var så et græskar ;-)


Og det lykkedes mig at få sat kunstige øjenvipper på :D :D 

Nå ja, næste weekend går turen til Looooos Angeleeeesssss!! :D :D 
Jeg tager afsted med Tanja, og så mødes vi med vores danske veninde, Ann fra San Diego :-) Det skal nok blive super feeedt!!


Håber I har det godt hjemme i kolde Danmark, vi har stadig en 20-25 grader ;-) det skønt! Håber dog snart at kunne få min nye vinterjakke i brug, som jeg har fået af min kære mor :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar